Sol over Gudhjem


På syngende bornholmsk, i telefonen til alarmcentralen, lyder det: ”Han faller bevidstløs om å slår hovet ne i asfalten”.

Stedet er den lille by Pedersker på Bornholm.

27-årige Morten Berthelsen er på sommerferie og har valgt at løbe sig en tur i det gode vejr. Hans hustru bliver tilbage i sommerhuset, sammen med deres to måneder gamle tvillinger.

Da han rammer asfalten, er hjertet gået i stå.

Han er én i statistikken blandt en del mere end 3.500, som hvert år får hjertestop (uden for hospitalerne) i Danmark.

De samme statistikker viser, at hans chance for overlevelse falder med 10 procent for hvert eneste minut, der går, uden førstehjælp.

Til Mortens held, er Knud Kofoed fra Vej og Park i gang med at vande blomster – lige der ved Pedersker Hovedgade, på netop dette tidspunkt.

Knud kan førstehjælp, og sammen med andre tililende, blandt andet et par tyske turister, får de hentet en hjertestarter ved købmanden. Med støtte fra den rolige og professionelle medarbejder på alarmcentralen i røret – får de givet den korrekte førstehjælp.

De støder en enkelt gang med hjertestarteren, hvorefter Mortens hjerte begynder at slå.

Cirka 12 minutter efter alarmopkaldet når ambulancen frem.

Episoden får en lykkelig udgang.

Morten overlever – tvillingerne beholder deres far og Anna beholder sin mand.

Det er helt usandsynligt, at Morten ville have overlevet, hvis ingen havde gjort noget.

Denne dag skinnede solen – om ikke over Gudhjem, så i hvert fald over Pedersker. Og på Morten.

Det som kræves, for at kunne yde korrekt førstehjælp i tilfælde af hjertestop, er 4 timers indsats.

Kurset ”Førstehjælp ved hjertestop”, varer 4 timer og koster 365 kr. per person (lidt endnu, prisen stiger i efteråret).

Det er min påstand, at med dette kursus på dit CV:

  • Føler du dig sikker på hvad du skal gøre, så du har modet til at HANDLE
  • Kan du udøve Hjertelungeredning og anvende hjertestarter, så kvaliteten er i top (altså så EFFEKTIVT, som muligt)
  • Kan du med god samvittighed sige, at du har forberedt dig, den dag det er dig, der står i situationen

Vil du vide mere, så kan du læse om kursets indhold her: Førstehjælp ved hjertestop

Ellers ringer du bare … 40 47 84 27

PS:

Jeg har sjældent åbne førstehjælpskurser, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig. Jeg laver normalt kurser for grupper med 10 – 16 deltagere. Det kunne eksempelvis være din arbejdsplads, børnehaven, sportsforeningen, mødregruppen, familieweekenden eller noget helt andet.

 

PS, PS:

Episoden på Bornholm skete i 2012. Du kan se en video om episoden her.