Nytårsforsæt efter rigtig død


”Det værste var, da den døde mands telefon ringede”.

Sådan begyndte en følelsesladet og stærk beretning fra en oplevelse der fandt sted på et koldt fortov en nytårsnat.

En oplevelse, som jeg her har fået lov til at gengive.

Og en oplevelse, som resulterede i et nytårsforsæt.

Personligt tror jeg ikke ret mange af den slags pludselige indskydelser (nytårsforsæt) nogensinde bliver en realitet. I hvert fald ikke i det lange løb.

Det er jeg faktisk ret sikker på.

Med mindre…at det drejer sig om helt specielle situationer.

Tag nu Jens her (navn ændret, da jeg har lovet ham anonymitet). Han oplevede nemlig en nytårsnat, som gjorde en verden til forskel.

Ikke kun for den livløse mand mellem det afskudte fyrværkeri på fortovet (måske, det ved vi faktisk ikke), men helt sikkert for Jens personligt.

Da Jens sad på knæ og udøvede hjertemassage på en dukke på mit førstehjælpskursus, da var det første gang han prøvede (altså at øve sig i det) – her cirka en måned efter den voldsomme oplevelse.

Hans nytårsaften havde i korte træk udfoldet sig som mange andres med besøg hos venner, hvorefter han nu stod af bussen i indre by, temmelig længe efter midnat. Der var forholdsvis stille, kun enlige taxier i for høj fart brød stilheden. Dog enkelte forsinkede raketter på himlen og et enkelt hult drøn fra et kanonslag et sted i det fjerne.

Efter et par minutters gang lå han der pludselig. Den livløse mand på fortovet.

Død, så det ud til.

Eller fuld?

Jens var i tvivl.

Han ruskede i ham, men der kom intet svar. Han kunne mærke en form for panik begynde at brede sig. Manden havde fråde om munden, øjnene stirrede helt tomt op i den tætte tågedis, der blandede sig med nattens krudtrøg.

112, tænkte han.

Den flinke kvinde i røret hjalp ham til at konstatere, at der ingen vejrtrækning var. Bagefter forsøgte hun efter bedste evne at få ham til at trykke på brystet af manden, men det var som om at hans krop strittede imod.

Bagefter havde han følt sig alt for forsigtig og tilbageholdende.

Han havde aldrig ydet førstehjælp før. Havde aldrig været på førstehjælpskursus. Havde aldrig set et dødt menneske før.

En mobiltelefon ringede i den døde mands lomme.

Skulle han tage den?

Han fiskede mobilen op og læste i det lysende display.

”Skat”, stod der.

Var det den døde mands kæreste, hans kone eller måske hans datter, der ringede?

Kvinden fra alarmcentralen vedblev sit forsøg på, at få ham til at trykke på mandens brystkasse, men han havde endnu ikke fået tøjet trukket til side.

Han lod den døde mands mobil ringe ud.

Det var som om hans hænder slet ikke ville gøre det hans hjerne fortalte dem. Han vidste ikke, om han havde siddet der i to minutter eller i 10 minutter. På én gang stod hans verden stille, samtidig med at tankerne farede rundt i hovedet: Hans egen bror på samme alder, hans bros børn – var ham her en far, med små børn, der netop nu lå hjemme i deres senge og sov en uvidende søvn?

Han trykkede måske sammenlagt 100 gange på mandens brystkasse og pustede nogle gange, inden han hørte sirenerne. Det var i hvert fald sådan oplevelsen havde sat sig i hukommelsen.

De næste minutter sad han alene på en nærliggende bænk, mens han rystede over hele kroppen. Redderne gav hjertemassage, gav stød med en hjertestarter for til sidst at placere manden på en båre og forlade stedet med udrykning.

Her bagefter – på førstehjælpskurset en måned efter oplevelsen – kendte han ikke resultatet.

Og det pinte ham.

Gjorde jeg det rigtige?

Skulle jeg have gjort mere?

Overlevede manden på grund af det gjorde?

Eller døde manden på grund af det jeg ikke gjorde?

Da han langt om længe faldt i søvn, ud på morgenen den første dag i det nye år, havde han taget en beslutning.

Han havde bestemt sig for sit eget nytårsforsæt.

Mandag den 4. januar klokken 09.30 var han i røret.

”Jeg vil gerne bestille plads på et førstehjælpskursus”.

”Det skal være det der 4 timers førstehjælpskursus, hvor jeg lærer at redde liv ved hjertestop”.

Tak fordi jeg måtte dele din historie, Jens.

Og tak fordi du læste til ende, kære læser.

Rigtig godt nytår!

Og husk: Det rigtige nytårsforsæt kan ende med at redde menneskeliv…