Myter der (dog ikke) dræber og ikke redder liv


I snart 20 år har jeg beskæftiget mig med førstehjælp i varierende grad. Altid med undervisning og uddannelse som omdrejningspunkt.

Det betyder, at jeg altid har været forpligtet til at holde mig opdateret på seneste nyt om guidelines, metoder og udstyr. Har deltaget i kurser, læst faglitteratur og holdt ørerne åbne.

Og der er sket meget de sidste 20 år.

Der forskes og eksperimenteres en del på førstehjælpsområdet, sådan på internationalt plan, og der indsamles data til statistik, som viser rigtig meget om, hvad der virker godt og hvad der virker mindre godt.

Ellers slet ikke virker.

Ham der var soldat i 1953 skulle eksempelvis lave bevægelser med den døde, som (set på film i dag) er ret så underholdende.

Og hende der lærte førstehjælp i 1997, lærte noget, hun ikke lærer i dag.

Jeg kan for eksempel huske, da jeg skulle give den livløse uden vejrtrækning et ordentligt slag med en knyttet næve, lige midt i brystkassen, inden jeg begyndte at give hjertemassage. (Jeg har endda prøvet det real-life en enkelt gang).

Det skal jeg (og du) IKKE gøre længere.

Jeg kunne aldrig drømme om at anfægte, når nogen i en førstehjælpssituation – i bedste mening – gør det bedste de har lært (for mange år siden).

Alle gør jo det bedste, de kan.

Men jeg vil gerne gøre mit til, at så mange som muligt hele tiden er så opdateret som muligt på nyeste viden og metoder.

Og har træningen i det, ikke mindst.

Dermed når vi bedst målet: At kvaliteten af den førstehjælp der ydes hver eneste dag, bliver så god, som det kan lade sig gøre = flere liv reddes og flere varige skader på overlevende undgås.

Nå men…

Myter eller udvikling.

Hvis du endnu ikke er tilmeldt min nyhedsmail, så har du ikke modtaget mit lille skriv med titlen: 5 myter om førstehjælp.

Du kan nå det endnu. Tilmelding her.

(Så kan du se, om du skal hoste ved brystsmerter eller ej).

Fortsat rigtig god dag,

Henrik