Hvordan lærte du at køre bil?


Det giver et ordentligt plask, da bådtraileren rammer vandet i havnen.

Det er et af de slæbesteder, hvor vejen ikke bare fortsætter ud i vandet, så man kan bakke trailerens hjul ud i vandet og derfra søsætte båden. Nej, det er et af dem, hvor vejen ender brat (under vandoverfladen) et lille stykke ude.

Bilens motor larmer og koblingen lugter, da chaufføren febrilsk forsøger at trække trailer (med båd på) op over kanten igen.

Uden held.

Den er ude over kanten. Der er ikke noget at gøre. Han skal have hjælp.

Det at køre for langt betyder i bedste fald besvær og saltvand i trailerhjulene. I værste fald, at bil og trailer (med chauffør) ender på havnens bund. I hvert fald ved slæbesteder som denne, hvor det går lodret fra kanten til 2-3 meters dybde.

Jeg betragter ham med medfølelse og tænker tilbage på den første gang, jeg selv skulle bakke en bil med tung bådtrailer ned at det stejle slæbested. Tidspunktet, hvor du ender liiidt for langt ude, så du lige skal en halv meter frem igen. Det er her, det virkelig viser sig, om du har fået føling med bilen og kan jonglere med koblingspunkt, bremse, håndbremse og det at bakke med en trailer.

I dag – over 100 gange senere – synes jeg det er let.

Ren rutine.

Og så er det jeg tænker…

Det her er et rigtig godt eksempel på noget, der ikke kan læres i et teorilokale eller ved at læse en bog. Eller ved at høre et foredrag. Eller se fjernsyn.

Det skal prøves, øves, trænes.

Man ender med at få føling med det.

Præcis som hjertelungeredning.

Der er virkelig ikke forskel, eller jo… koblingspunkt med foden versus tryk på brystkassen med hånden. Du ved, hvad jeg mener.

Men begge dele skal prøves, øves, trænes, hvis du skal være rigtig god og sikker i udførelsen.

Det bringer mig let og elegant videre til et førstehjælpskursus, jeg afholdt for nylig.

”Aldrig har jeg lært så meget”, kom det uopfordret fra kursisten, midt under kurset.

Store ord, synes jeg, men det er jo sådan set også et vigtigt emne, eftersom det i sidste ende er liv og død vi snakker om.

Vi øvede førstehjælp ved et ”rigtigt” trafikuheld, med rigtige mennesker bag rattet og på jorden ved siden af bilen. ”Rigtig” stress i form af tudende bilhorn, skrigende mennesker og et krav om hurtige kursist-beslutninger.

Efter lidt teori var vi i gang med det praktiske, som jeg mener, er langt det vigtigste (ligesom Hanne og hendes medkursister på dette hold altså også mente).

Til den afsluttende evaluering af selve kurset, blev det uddybet: ”Jeg har været på flere førstehjælpskurser tidligere, men for første gang får jeg lov til at afprøve alt den teori, sådan rigtigt – det er kanon”.

Den er sikker hver gang.

Det er det, der skal til.

Førstehjælp skal ikke kun HØRES, det skal PRØVES.

Det er ikke hokus-pokus-viden, at praktisk læring er bedre end teori. Man husker bedre, hvis man har prøvet – og specielt, hvis man selv har tænkt sig frem til løsningen og så udført det med hænder og krop.

Jeg er glad efter sådan en dag.

En dag, hvor deltagerne flytter sig helt vildt og kommer med roser, de kunne undlade.

Hvis du vil prøve førstehjælpen i praksis, så kan du bestille et skræddersyet kursus til din virksomhed, din børnehave eller din forening.

Eller du kan prikke til dem der bestemmer på din arbejdsplads.

Send dem her hen, hvis de vil vide mere: www.nordjyskfoerstehjaelp.dk

Eller ring 40 47 84 27…