Myter der (dog ikke) dræber og ikke redder liv

I snart 20 år har jeg beskæftiget mig med førstehjælp i varierende grad. Altid med undervisning og uddannelse som omdrejningspunkt.

Det betyder, at jeg altid har været forpligtet til at holde mig opdateret på seneste nyt om guidelines, metoder og udstyr. Har deltaget i kurser, læst faglitteratur og holdt ørerne åbne.

Og der er sket meget de sidste 20 år.

Der forskes og eksperimenteres en del på førstehjælpsområdet, sådan på internationalt plan, og der indsamles data til statistik, som viser rigtig meget om, hvad der virker godt og hvad der virker mindre godt.

Ellers slet ikke virker.

Ham der var soldat i 1953 skulle eksempelvis lave bevægelser med den døde, som (set på film i dag) er ret så underholdende.

Og hende der lærte førstehjælp i 1997, lærte noget, hun ikke lærer i dag.

Jeg kan for eksempel huske, da jeg skulle give den livløse uden vejrtrækning et ordentligt slag med en knyttet næve, lige midt i brystkassen, inden jeg begyndte at give hjertemassage. (Jeg har endda prøvet det real-life en enkelt gang).

Det skal jeg (og du) IKKE gøre længere.

Jeg kunne aldrig drømme om at anfægte, når nogen i en førstehjælpssituation – i bedste mening – gør det bedste de har lært (for mange år siden).

Alle gør jo det bedste, de kan.

Men jeg vil gerne gøre mit til, at så mange som muligt hele tiden er så opdateret som muligt på nyeste viden og metoder.

Og har træningen i det, ikke mindst.

Dermed når vi bedst målet: At kvaliteten af den førstehjælp der ydes hver eneste dag, bliver så god, som det kan lade sig gøre = flere liv reddes og flere varige skader på overlevende undgås.

Nå men…

Myter eller udvikling.

Hvis du endnu ikke er tilmeldt min nyhedsmail, så har du ikke modtaget mit lille skriv med titlen: 5 myter om førstehjælp.

Du kan nå det endnu. Tilmelding her.

(Så kan du se, om du skal hoste ved brystsmerter eller ej).

Fortsat rigtig god dag,

Henrik

Gode råd er dyre

Jeg kan huske en episode på en arbejdsplads.

Jeg siger ikke hvor, men det var et sted, hvor vigtige informationer og enorme mængder data blev opbevaret på store servere i hovedkvarteret.

En medarbejder skulle flytte eller opdatere (eller hvad ved sådan en ikke-teknisk, lavere rangerende medarbejder som jeg, der kun har det hele på pålidelig rygtebasis fra insidere?).

Der blev i hvert fald lavet en fejl, for pludselig en morgen var et helt drev væk. Det kunne selv jeg konstatere, da jeg loggede på systemet, for at hente materialerne til dagens undervisning (i førstehjælp, såmænd…).

Nu var gode råd dyre!

Ikke så meget for mig – jeg kunne så nemt som en kop kaffe klare min undervisning ud fra det jeg havde på rygraden – men for hele organisationen.

Det var ikke et spørgsmål om liv eller død (som det kan være i en førstehjælpssituation).

Men gode råd var stadig dyre.

Der var ingen sikkerhedskopi af sikkerhedskopien, og specialister måtte hentes ind udefra, for at genoprette hvad genoprettes kunne. Jeg husker ikke timeprisen, men det var VILDT.

Det virkede som en situation, som ingen var forberedt på.

Redningen blev ikke noget tidligere indlært, der sad på rygraden (som det ville have været i en førstehjælpssituation). Der var ikke lige en fast procedure, man kunne ty til. Eller jo, det var der sikkert, men da den så ikke virkede, så var der intet at falde tilbage på.

Det er selvfølgelig ikke alle situationer du kan indøve løsninger til på forhånd.

Det er det heller ikke med førstehjælp. Men langt de fleste kan du. Der kan i hvert fald indøves rutiner, som kan tilpasses næsten enhver situation, næsten uden at du tænker over det – hvis de ellers er øvet og trænet tilstrækkeligt.

Og ofte nok.

Du falder hele tiden tilbage på de indlærte principper og fortsætter derfra.

Du går ikke i stå og må sætte dig ned og vente til eksperten med de gode, dyre råd har tid til at dukke op. Du fortsætter bare, indtil ambulancen kommer (eller indtil andet sker, som også er indlært og øvet).

Er du i øvrigt med på listen med alle dem, der modtager nyhedsmail – med masser af gode GODE RÅD om førstehjælp?

Hvis ikke, så kan du få fat i en lille e-guide med de 5 vigtigste råd om førstehjælp.

De er ikke dyre (men kunne godt have været det).

De er gratis.

Fra mig til dig.

Du klikker bare her og udfylder felterne øverst

…og der er mere.

Du får en video om førstehjælpen ved fremmedlegemer i luftvejene hos børn. Og du får et lille skriv med 5 myter om førstehjælp.

Jeg glæder mig til vi ses i din indbakke.

Hilsen

Henrik

Har du snydt dig selv?

Det håber jeg ikke.

Det går slet ikke i min verden.

Jeg er nemlig opdraget med retfærdighed.

Altså ingen forskelsbehandling.

Det er dog sådan i denne her sag, at hvis det er tilfældet (at du er blevet snydt), så er det lidt din egen skyld. Men det kan jo være at du ikke ved det, fordi du ikke lige har set det?

Det er nemlig sådan, at hvis du skriver dig op til mine jævnlige førstehjælps-guldkorn i din indbakke, så får du både en video og hele to mini E-bøger, som jeg i al beskedenhed vil sige kan gøre en forskel.

Ahh, ”E-bøger” er måske så meget sagt. Vi kan kalde dem for guides eller noget…

De er uden billeder, eller de helt store grafiske krumspring, men med vigtigt indhold.

I videoen kan du se hvad du skal gøre, hvis et barn får et fremmedlegeme i luftvejene – altså maden galt i halsen.

De to skriv handler om gode råd og myter.

Føler du dig snydt?

Så er det nemt…

Du hopper op øverst på Forsiden, tilmelder dig nyhedsmail og modtager straks video og guides.

Jeg håber vi ses i din indbakke.

 

 

Jule(u)lykke – sådan gør du…

Facebook flyder over med dem.

Eksemplerne deles (og jeg har selv været der).

Alle kan forestille sig konsekvensen, når juletræet antændes i stuen og brænder i de opstillede forsøg, produceret af forskellige brandvæsen verden over.

Pas på med juletræerne, lyder det!

Men meget få af videoerne kommer med løsninger.

Hvad skal man så gøre NÅR det sker, når juletræet bryder i brand midt i julehyggen, midt i stuen?

Selvfølgelig er det forebyggende at se hvor hurtigt det kan gå galt, når et knastørt juletræ bryder i brand og efter ganske få minutter har produceret varme røggasser nok til, at hele stuen er overtændt og alle i rummet vil være døde, hvis de ikke er nået ud.

Men brandene vil ske alligevel.

Det som eks-brandmanden (yours truly) vil anbefale at gøre INDEN juletræets lys tændes er følgende:

  • Placer juletræet tæt på terrassedøren inden der tændes levende lys på træet (som jeg så personligt ALDRIG ville gøre – levende lys i et tørt træ inde i huset – med det er en anden historie).
  • Sørg for at der ikke er gardiner eller forhindringer omkring terrassedøren.
  • Fjern eventuel ledning til elektriske lys fra stikkontakten og rul det om træets fod.
  • Hav et par spande vand med en lille øse (litermål) klar i stuen.
  • Sørg for at de langhårede gæster har opsat håret, når der danses om juletræet, så håret ikke så let antændes.
  • Fortæl alle gæsterne på forhånd, hvad du vil gøre i tilfælde af ild i træet.

Der er himmelvid forskel på, om træet er taget ind dagen før (så brænder det meget langsomt), eller det har stået en uge eller to foran brændeovnen (så siger det ”puf” og er antændt på ganske få sekunder).

Hvis flammerne kan slukkes med lidt vand direkte på en gren, så er det selvfølgelig løsningen. Det bedste er ofte at ryste en sodvand, og så bevæge strålen hurtigt fra side til side (mens du holder en finger for det halve af flaskens åbning), så hele det brændende område rammes.

Ellers går du videre til næste skridt.

Er der rigtig ild i store dele af træet gør du følgende – hurtigt, men kontrolleret: Åbne døren, gribe træet ved foden og så slæbe det ud i haven, hvor det kan få lov at brænde på græsplænen i sikker afstand fra huset.

Det springende punkt i denne manøvre er, at du skal være beslutsom, gøre det hurtigt uden tøven og ikke stoppe op halvvejs. Skulle der efterfølgende være ild i gulvtæppe, pakker eller andet slukkes hurtigt med vand fra spanden.

Er træet helt i brand forlades bygningen omgående og brandvæsenet tilkaldes.

Metoden her fungerer naturligvis ikke i etageejendomme eller huse uden en brugbar dør ved træet. Men mange steder er det oplagt.

Ofte kan samme metode anvendes til brændende juledekorationer, hvis de da ikke kan klares med en rystet sodavand (hold en finger for og send strålen direkte mod juledekorationen, ikke oppe i flammerne).

Ovenstående er et eksempel på det som du får på et førstehjælpskursus.

Ikke metoder til at slukke juletræer, men konkrete færdigheder så du handler rigtigt, når et hjerte går i stå.

Ikke oplysning om, at det er farligt hvis hjertet går i stå – men øvelse og træning i hvad du præcist gør, når det sker.

PS: Ovenstående metode til brændende juletræer er selvopfundet. Det er lige præcis det som JEG vil gøre. Jeg kan ikke tage ansvaret for hvad der sker, hvis DU vælger at gøre det samme.

Du vælger selv din metode…

Til gengæld kan jeg tage ansvaret 100 procent for, at hvis du ved hjertestop gør præcis det jeg lærer dig på dette 4 timers førstehjælpskursus, så får den døde sin bedst mulige chance.

(Er du én af dem, der for nylig har været af sted på dette førstehjælpskursus, så læn dig velfortjent tilbage og nyd din gode samvittighed…).

Bedste julehilsner,

Henrik

Afrikanske forhold på de danske landeveje

Jeg har kørt mange tusinde kilometer i bil på Afrikanske veje i øde egne. Mange lande, mange gange og mange forskellige forhold.

Altså sådan alene, der hvor man skal klare sig selv, når noget uventet sker.

Punkterer jeg i min bil i Danmark, så kan jeg vælge at blive siddende i den varme bil, ringe efter hjælp, tune radioen ind på min favoritkanal og så ellers provokere min tommelfinger-slidgigt (hvis jeg havde en sådan) med lidt sms-skriveri, indtil en servicebil kommer og skifter hjulet på min bil.

Eller jeg kan vælge selv at finde mit velassorterede værktøjssæt frem fra bilens bagagerum og så få det hjul skiftet.

Det samme for dig – Your choice.

I Afrika er der kun den sidste mulighed.

Det vænner man sig hurtigt til – tankegangen – for det er det, som det handler om.

Det betyder, at man altid har sit værktøj, sit reservehjul og sine færdigheder trimmet så man kan klare sig selv.

Denne parathed til altid at kunne klare sig selv, er noget jeg ofte tænker på i en dansk kontekst – og ser, at utrolig mange bilister mangler.

Jeg tænker dog ikke på harmløse punkteringer, for herhjemme løser det sig altid uden tab.

Men førstehjælpen…

Selv i Danmark skal man regne med at kunne klare sig selv 100 procent – ikke sådan i det hele taget (som i Afrika), men de første minutter, indtil hjælp er fremme.

Hvad førstehjælpsudstyr angår (altså på de danske landeveje) så mener jeg man bør være forberedt på at klare sig selv i et kvarter, indtil hjælp er fremme.

Jeg vil anbefale – til helt almindelig kørsel herhjemme i Danmark – at du som minimum altid har dit førstehjælpsudstyr i orden. Altså det vigtigste.

Forslag til minimumsudstyr i din bil kunne være:

  • Refleksvest
  • Advarselstrekant (naturligvis, for det er jo ligesom lovpligtigt at man skal sætte én op i tilfælde af uheld)
  • Pulverslukker, gerne en større én af slagsen (5 kilo)
  • Folietæpper og almindelige tæpper
  • Et par kompresforbindinger
  • En selekniv (den der, som kun kan bruges til at skære sikkerhedsseler over med…)
  • Lygte

Med dette kan du klare de fleste førstehjælpssituationer ved trafikuheld, indtil hjælp er fremme.

Der kan dog sagtens suppleres med meget mere som er relevant, men det kræver først og fremmest, at du ved, hvordan det anvendes.

Og så er vi fremme ved det vigtigste: Førstehjælpskursus, mindst hvert andet år.

Plastre i forskellige farver, renseservietter og små, fine bandager er selvfølgelig fint, men set ud fra et livreddende perspektiv (og det er vel det, det handler om), så er det efter min mening spild af gode kroner – i hvert fald, hvis du ikke først har prioriteret at tilegne dig top tunede førstehjælpsfærdigheder.

Brug kronerne på viden og færdigheder.

Jeg har set adskillige fine førstehjælpstasker i bilers bagruder, indeholdende plastre, vatpinde, sakse, pincetter, renseservietter, tægetang og kløestillende creme – tasker som kostede mere end et 4 timers kursus, hvor du lærer at redde menneskeliv med ret simple håndgreb (OG samtidig passer på dig selv og andre, mens du yder den).

Håber du er køreklar?

Kik her, hvis du vil se det vigtigste førstehjælpskursus, du bør have.

Bedste hilsner,

Henrik

 

Inspiration til én du kender?

Kender du det med at høre brudstykker af andres samtale med et halvt øre – samtidig med at du forsøger at holde fokus på din egen samtale?

Jeg hader det (og jeg forsøger at vende mig selv af med det), fordi jeg hellere vil være helt tilstede med den jeg taler med.

Men engang imellem…som nu her forleden, hvor mine førstehjælpsører stod på stilke…

Jeg var inviteret til en helt igennem fantastisk hyggelig fødselsdag. Her hørte jeg en anden gæst fortælle om et familiemedlem, som arbejder på en børneafdeling på et hospital.

Jeg ved ikke hvilket hospital, men det er sådan set også pointen ligegyldig.

Sætningen, jeg hæftede mig ved, omhandlede en sygeplejerske og lød sådan her: ”Hun har forbudt hendes egne børn at spise gulerødder og æbler, skåret i både og andre mindre stykker, fordi hun så ofte møder de mange børn, der bliver bragt ind med noget, som sidder galt i halsen”.

Så er det jeg tænker…

Det er ikke optimalt at handle sådan (men ganske sikkert meget menneskeligt).

Det er mere optimalt at være opmærksom og så ellers være forberedt på at kunne handle hvis det nu alligevel sker, at barnet får noget galt i halsen.

Det kunne jo ligeså godt være legetøj eller en sten, der satte sig fast.

Eller et stykke mad af den ene eller anden slags (som man jo ikke helt kan forbyde…).

Det kan ske, uanset hvad du gør.

Men er du beredt – kan du din førstehjælp – så kan det afhjælpes, så følgerne ikke bliver katastrofale.

Det jeg håber du husker, efter at have læst dette indlæg til ende (og tak for det), det er: De mindste børn skal ikke spise æblestykker, gulerødder eller andet mens de er alene, for de laver ikke nødvendigvis lyde, når det sidder fast i luftvejene.

Det kan de måske ikke. Måske ligger de bare stille og kvæles lydløst.

Så i min verden er æblestykker og gulerødder en god ide, når det kombineres med opsyn.

Min erfaring siger mig, at netop du allerede ved det. Helt sikkert! Du læser det her, fordi du allerede tænker over det med sikkerhed – du har allerede dit mindset på rette spor.

Men måske kender du én der ikke lige tænker over det i den hektiske små-børns-hverdag. I så fald vil det måske være en god gerning med en lille snak om emnet næste gang i drikker kaffe, mens børnene leger.

Nå, men det vare blot lidt filosofiske tanker.

Ha en rigtig god dag.

Bedste hilsner,

Henrik

PS: Hvis du har tilmeldt dig nyhedsmailen, så har du fået videoen, hvor du kan se, hvordan du gør, når dit barn får maden galt i halsen (ellers klik her).

Ønsker du at øve det på en dukke, så du ved præcist hvor hårdt du skal trykke, så er muligheden der på kurset: Førstehjælp for voksne, der har ansvar for børn.

Listen med de farligste ting i naturen – for børnene

Det sidste træ er fældet…

Vi skulle vælge børnehave og var på besøg hos en af mulighederne. Udenfor fortalte pædagogen, at et barn var faldet ned fra et træ for nylig.

”Men bare rolig – vi har fældet det sidste træ”.

Det skulle formentlig have beroliget os, men det virkede modsat.
Det gav en streg i minuskolonnen i vores regnskab med for og imod.

”Jamen er den natur ikke lidt for farlig for børnene”?

Det er der faktisk nogle, som spørger om.

Jeg tager det som et positivt tegn (at de spørger) – for så har de nemlig tænkt over det.

Men jeg synes nu det er ærgerligt, hvis unødige bekymringer holder nogle tilbage, så de ikke kommer ud i naturen med børnene og får glæde af alle de fantastiske oplevelser, der venter.

Eller hvis bekymringer tager en del af fornøjelsen…eller lægger en unødig dæmper på aktiviteterne…eller ”smitter” barnet med bekymringer for det ukendte…

Men hvis vi nu prøver at tænke lidt nærmere over det. Hvad betyder det så, at det er ”farligt”?

(Måske er det en god ide at sammenligne en legedag i skoven med en cykeltur i trafikken?).

I min verden, er alt fra brækkede arme og ben til splinter i fingrene, brændenælder og en kniv i fingeren, egentlig noget der hører til i småtingsafdelingen.

Listen er lang.

Det er en kalkuleret risiko man løber, for at opnå de mange goder ved at være i naturen. Men selvfølgelig skal man gøre hvad man kan, for at forebygge og undgå.

Til gengæld er der nogle ting jeg mener man bør fokusere på.

Meget.

Her kommer listen.

Skåret ind til benet med det vigtigste (alvorligste) af de skader, jeg mener, der er størst risiko for, når børnene slippes løs i den danske natur.

Tænker man meget og længe, så kan der sagtens opfindes flere – men dem tager vi lige i et andet afsnit…

Drukning

Børn kan drukne i meget lidt vand. For de mindste er få centimer nok.

De fleste børn, der er ved at drukne, råber ikke op og de vifter ikke med armene.
De forsvinder blot lydløst under overfladen.

Knap halvdelen, der ender på hospitalet på grund af drukning, er børn.

Underafkøling

Man skal ikke undervurdere faren ved at et barn falder i en å eller en grøft om vinteren, hvor vandet måske er tæt på frysepunktet. Der går kun ganske få sekunder inden et barn ikke selv kan komme op af en grøft med kanter og risikerer at ligge med hovedet under vand.

Fremmedlegemer i luftvejene

Små børn putter ting i munden. Større børn hopper, løber og
falder med mad, slik eller andet i munden.

Risikoen for at børn får fremmedlegemer i munden er til stede – i naturen såvel som alle andre steder.

Fald fra stor højde (træet i børnehaven)

Er uheldet ude, så kan det godt være farligt at falde ned fra et træ.

Eller fra en stol eller en skammel.

Men specielt ved udspring på hovedet på lavt vand, eller fald der kan sidestilles, er der særlig stor risiko for, at det er alvorligt. Her bør man altid antage, at der er brud på nakken/ryggen, indtil det modsatte er bevist af professionelle.

Hvepsestik i munden/halsen

Sidder der en hveps på ispinden, som det lille barn tager en bid af, hvorefter barnet bliver stukket i munden/halsen – så er barnet potentielt i livsfare.

Og så alt det giftige…

Svampe, bær, blomster, hugorme, fjæsing og skovflåter. Alt sammen er ubehageligt og KAN være livsfarligt. Men statistisk set, er det faktisk uhyre sjældent, at børn bliver alvorligt syge af noget af det.

Kender du den rette førstehjælp, så er det ikke noget der står højst på listen. Men det kræver, at der handles rigtigt, når det sker.

Hvad gør du, hvis det sker?

Med et førstehjælpskursus i bagagen er du langt bedre rustet til at gøre noget, hvis uheldet er ude.

Men også bedre rustet til at forudse og forebygge, at ulykkerne sker.

Det giver en stor indre ro, når du VED at du KAN.

Har du professionelt ansvar for børn i din daglig dag, har du et særligt ansvar for at være opdateret og fortrolig med førstehjælp i almindelighed og genoplivning i særdeleshed.

Med eksempelvis et kursus i ”Førstehjælp ved hjertestop, målrettet til børn”, som varer 4 timer, får du ganske meget øvelse i, hvordan du genopliver et barn (eller opretholder iltforsyningen til de vitale dele, indtil professionel hjælp er fremme).

Førstehjælpskurset er specielt for pædagoger, lærere, dagplejemødre, sportstrænere, aktivitetsledere og andre, som har professionelt ansvar for børn.