At arbejde efter Tsunami og jordskælv


Endnu et foredrag (om førstehjælp, men også om min blakkede baggrund).

Og endnu nogle geniale spørgsmål fra tilhørerne.

Baggrunden for det gode spørgsmål, som kommer om lidt, var en fortælling om en oplevelse.

Det var et eksempel på førstehjælp i en meget presset situation, som udsendt nødhjælpsarbejder i Indonesien efter Tsunamien tilbage i 2006. Fortællingen kommer ikke her – den kan du få i en nyhedsmail på et senere tidspunkt (hvis du ellers er tilmeldt?), eller du kan få den i et foredrag.

Men spørgsmålet fra en tilhører.

Den kommer her.

”Hvordan kan det lade sig gøre at arbejde i en sådan situation. Hvordan kan man ”være” i det?

Og se, det er meget interessant. Altså svaret.

Det er nemlig uhyre relevant, set i forhold til førstehjælpsuddannelse for alle. Også i en dansk kontekst.

Det er nemlig sådan, at opgaven med at yde førstehjælp er en meget uvant situation for de fleste. Uvant, ubehagelig og grænseoverskridende.

Eksempelvis et trafikuheld i en mørk skov, en mørk nat, hvor du ankommer alene.

Absolut muligt med 3.334 dræbte og tilskadekomne på de danske landeveje alene i 2015 (ifølge Danmarks Statistik).

Har du aldrig været på et førstehjælpskursus – eller er det mange år siden – så vil du helt naturligt have sværere ved at handle og gøre noget fornuftigt, frem for, hvis du har øvet og trænet førstehjælp ved trafikuheld mange gange, så du VED, hvad du skal gøre og i hvilken rækkefølge.

Præcis som mit svar til mit foredrag: Jo mere du har øvet og trænet, jo nemmere er det at arbejde i en sådan situation. At ”være” i det.

Som udsendt, alene, til en katastrofesituation, hvor der trækkes døde ud af ruinerne, der er stor mangel på mad, ingen muligheder for lægehjælp til alle de sårede og arbejdsbyrden er så overvældende stor, at det at sove synes som en ikke-eksisterende mulighed (selvom fornuften siger, at det SKAL man forsøge, efter de første svære døgn).

Hvis man har elimineret så mange udfordringer som overhovedet muligt på forhånd (inden afrejsen), så har man mere overskud til at koncentrere sig om det arbejde, der skal gøres. Det er således muligt at målrette al sin energi mod arbejdet, frem for at bruge energi på hvordan man kommunikerer hjem via kommunikationsudstyr man ellers ikke anvender til dagligt, opdatere sine faglige færdigheder, sætte sig ind i den lokale valuta, og mange, mange andre ting.

Jo flere bekymringer, der er fjernet på forhånd, jo mere energi kan kanaliseres til – opgaven.

Som i den mørke skov, en mørk nat.

Hvis du har øvet og trænet din førstehjælp i realistiske situationer for nylig, så ER det nemmere at handle rigtigt i situationen.

Jo mere du har øvet og trænet – jo større er sandsynligheden for at du handler fornuftigt, næste gang du er vidne til en ulykke.

Det er i hvert fald MIN erfaring.

Bedste hilsner,

Henrik